Jobformidlingsvirksomheden


Vores jobformidlingsvirksomhed er hovedsagelig baseret på bemanding af lægestillinger og vikariater for speciallæger i Sverige, Norge og Danmark. Vi tilbyder høje lønninger og ordner det praktiske med rejser og bolig. Endvidere betaler vi dine sociale afgifter og skatter. Din løn udbetales 10 dage efter, at vi har modtaget din arbejdsrapport.

Såfremt du har eget firma eller virksomhed, kan du fungere som underleverandør, men her gælder andre bestemmelser end for ansatte. Kontakt os for nærmere information.

Vores jobformidling er kendetegnet ved, at vi har professionelle medarbejdere, som har god medicinsk kompetence og social indlevelsesevne, er servicemindede, fleksible og vant til at arbejde selvstændigt.

Andre vigtige egenskaber er initiativrigdom og ansvarlighed i forbindelse med problemer, som måtte opstå, hurtig indlevelse i nye arbejdsopgaver og tilpasning til nye miljøer. Vores grundprincip er kendetegnet ved en empatisk attitude, og at patientens/klientens behov altid prioriteres først.

Arbejdet sker ugevis eller i længere perioder, normalt med opgaver fra mandag til fredag, men kan kombineres med vagter både i weekender og på hverdage. I forbindelse med jobbekræftelsen får du information om rejsetider, transportmulighed, boligforhold samt navn og telefon på din kontaktperson vedrørende jobbet.

Har du sagt ja tak til jobbet, udfærdiger vi en arbejdsbekræftelse til kunden, hvilken er bindende.
Vær derfor sikker på, at du ønsker jobbet, før du accepterer ansættelsen.